ærværdig
Danish
Etymology
Compound of ære + værdig, from German ehrwürdig
Adjective
ærværdig
- honourable, venerable
- Coordinate term: hæderværdig
Inflection
| positive | comparative | superlative | |
|---|---|---|---|
| indefinite common singular | ærværdig | ærværdigere | ærværdigst2 |
| indefinite neuter singular | ærværdigt | ærværdigere | ærværdigst2 |
| plural | ærværdige | ærværdigere | ærværdigst2 |
| definite attributive1 | ærværdige | ærværdigere | ærværdigste |
1 When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
2 The "indefinite" superlatives may not be used attributively.