ætberan
Old English
Etymology
Pronunciation
- IPA(key): /æt.beˈrɑn/
Verb
ætberan
Conjugation
Conjugation of ætberan (strong, class IV)
| infinitive | ætberan | ætberenne |
|---|---|---|
| indicative mood | present tense | past tense |
| first person singular | ætbere | ætbær |
| second person singular | ætbirest, ætbirst | ætbǣre |
| third person singular | ætbireþ, ætbirþ | ætbær |
| plural | ætberaþ | ætbǣron |
| subjunctive | present tense | past tense |
| singular | ætbere | ætbǣre |
| plural | ætberen | ætbǣren |
| imperative | ||
| singular | ætber | |
| plural | ætberaþ | |
| participle | present | past |
| ætberende | ætboren | |
Descendants
- Middle English: atberen