æweweard

Old English

Etymology

From ǣwe (law) +‎ weard (guard).

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈæː.we.wæ͜ɑrd/, [ˈæː.we.wæ͜ɑrˠd]

Noun

ǣweweard m

  1. (poetic) A guardian of the divine law; a priest

Declension

Strong a-stem:

singular plural
nominative ǣweweard ǣweweardas
accusative ǣweweard ǣweweardas
genitive ǣweweardes ǣwewearda
dative ǣwewearde ǣweweardum

Synonyms

References