överjag
Swedish
Etymology
över (“over, super-”) + jag (“ego”)
Noun
överjag n
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | överjag | överjags |
| definite | överjaget | överjagets | |
| plural | indefinite | överjag | överjags |
| definite | överjagen | överjagens |
över (“over, super-”) + jag (“ego”)
överjag n
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | överjag | överjags |
| definite | överjaget | överjagets | |
| plural | indefinite | överjag | överjags |
| definite | överjagen | överjagens |