թնդել
Old Armenian
Verb
թնդել • (tʻndel)
- infinitive of թնդեմ (tʻndem)
- infinitive of թնդիմ (tʻndim)
Declension
| singular (uncountable) | |
|---|---|
| nominative | թնդել (tʻndel) |
| genitive | թնդելոյ (tʻndeloy) |
| dative | թնդելոյ (tʻndeloy) |
| accusative | թնդել (tʻndel) |
| ablative | թնդելոյ (tʻndeloy) |
| instrumental | թնդելով (tʻndelov) |
| locative | թնդել (tʻndel) |