Ὀδυσεύς
Ancient Greek
Pronunciation
- (5th BCE Attic) IPA(key): /o.dy.sěu̯s/
- (1st CE Egyptian) IPA(key): /o.dyˈseʍs/
- (4th CE Koine) IPA(key): /o.ðyˈseɸs/
- (10th CE Byzantine) IPA(key): /o.ðyˈsefs/
- (15th CE Constantinopolitan) IPA(key): /o.ðiˈsefs/
Proper noun
Ὀδυσεύς • (Oduseús) m (genitive Ὀδυσῆος); third declension
Inflection
| Case / # | Singular | ||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Nominative | Ὀδῠσεύς Odŭseús | ||||||||||||
| Genitive | Ὀδῠσῆος / Ὀδῠσέος Odŭsêos / Odŭséos | ||||||||||||
| Dative | Ὀδῠσῆῐ̈ / Ὀδῠσέῐ̈ Odŭsêĭ̈ / Odŭséĭ̈ | ||||||||||||
| Accusative | Ὀδυσῆα / Ὀδυσῆ Odusêa / Odusê | ||||||||||||
| Vocative | Ὀδῠσεῦ Odŭseû | ||||||||||||
| Notes: |
| ||||||||||||