Deverić
Serbo-Croatian
Etymology
From dever (“brother-in-law”) + -ić.
Pronunciation
- IPA(key): /dêʋerit͡ɕ/
Proper noun
Dȅverić m anim (Cyrillic spelling Де̏верић)
- a surname
Declension
| singular | plural | |
|---|---|---|
| nominative | Deverić | Deverići |
| genitive | Deverića | Deverićā |
| dative | Deveriću | Deverićima |
| accusative | Deverića | Deveriće |
| vocative | Deveriću | Deverići |
| locative | Deveriću | Deverićima |
| instrumental | Deverićem | Deverićima |