afprøvning

Danish

Etymology

From afprøve +‎ -ning.

Noun

afprøvning c (singular definite afprøvningen, plural indefinite afprøvninger)

  1. invigilation

Inflection

Declension of afprøvning
common
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative afprøvning afprøvningen afprøvninger afprøvningerne
genitive afprøvnings afprøvningens afprøvningers afprøvningernes

Synonyms

Derived terms

  • afprøvningsmetode

References