approperatus

Latin

Etymology

Perfect passive participle of approperō

Participle

approperātus (feminine approperāta, neuter approperātum); first/second-declension participle

  1. accelerated

Declension

First/second-declension adjective.

singular plural
masculine feminine neuter masculine feminine neuter
nominative approperātus approperāta approperātum approperātī approperātae approperāta
genitive approperātī approperātae approperātī approperātōrum approperātārum approperātōrum
dative approperātō approperātae approperātō approperātīs
accusative approperātum approperātam approperātum approperātōs approperātās approperāta
ablative approperātō approperātā approperātō approperātīs
vocative approperāte approperāta approperātum approperātī approperātae approperāta