becațină
Romanian
Etymology
Borrowed from French bécassine.
Noun
becațină f (plural becaține)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | ||
| nominative-accusative | becațină | becațina | becaține | becaținele | |
| genitive-dative | becaține | becaținei | becaține | becaținelor | |
| vocative | becațină, becațino | becaținelor | |||