bederum

Danish

Etymology

Compound of bede +‎ rum. First attested in 1995.

Noun

bederum n (singular definite bederummet, plural indefinite bederum)

  1. prayer room

Declension

Declension of bederum
neuter
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative bederum bederummet bederum bederummene
genitive bederums bederummets bederums bederummenes

References