beheafdian

Old English

Etymology

From be- +‎ hēafdian or be- +‎ hēafod +‎ -ian.

Pronunciation

  • IPA(key): /beˈxæ͜ɑːf.di.ɑn/, [beˈhæ͜ɑːv.di.ɑn]

Verb

behēafdian

  1. to behead

Conjugation

Derived terms

Descendants

  • Middle English: biheveden, bihefden, beheden

References