behlæstan

Old English

Etymology

From be- +‎ *hlæstan. The latter is only attested with the ofer- and ġe- prefix.

Pronunciation

  • IPA(key): /beˈxlæs.tɑn/, [beˈl̥æs.tɑn]

Verb

behlæstan

  1. to load (a ship)

Conjugation

Conjugation of behlæstan (weak, class 1)
infinitive behlæstan behlæstenne
indicative mood present tense past tense
first person singular behlæste behlæste
second person singular behlæstest, behlæst behlæstest
third person singular behlæsteþ, behlæst behlæste
plural behlæstaþ behlæston
subjunctive present tense past tense
singular behlæste behlæste
plural behlæsten behlæsten
imperative
singular behlæst
plural behlæstaþ
participle present past
behlæstende behlæsted

Descendants

  • English: belast
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.