bekämpningsmedel
Swedish
Etymology
bekämpning (“combat, fight”) + -s- + medel (“agent”)
Noun
bekämpningsmedel c
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | bekämpningsmedel | bekämpningsmedels |
| definite | bekämpningsmedlet | bekämpningsmedlets | |
| plural | indefinite | bekämpningsmedel | bekämpningsmedels |
| definite | bekämpningsmedlen | bekämpningsmedlens |