beklämning
Swedish
Etymology
From beklämma + -ning. Cognate of German Beklemmung.
Noun
beklämning c (uncountable)
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | beklämning | beklämnings |
| definite | beklämningen | beklämningens | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |