beleogan

Old English

Etymology

From Proto-West Germanic *bileugan (to belie). Equivalent to be- +‎ lēogan.

Pronunciation

  • IPA(key): /beˈle͜oː.ɡɑn/, [beˈle͜oː.ɣɑn]

Verb

belēogan

  1. to deceive by lies

Conjugation

Descendants

  • Middle English: belyen, beleoȝen