beodfers

Old English

Etymology

From bēod (table) +‎ fers (verse).

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈbe͜oːdˌfers/, [ˈbe͜oːdˌferˠs]

Noun

bēodfers n

  1. grace (prayer before a meal)

Declension

Strong a-stem:

singular plural
nominative bēodfers bēodfers
accusative bēodfers bēodfers
genitive bēodferses bēodfersa
dative bēodferse bēodfersum