besegling
Swedish
Etymology
Noun
besegling c (uncountable)
- verbal noun of besegla
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | besegling | beseglings |
| definite | beseglingen | beseglingens | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |
besegling c (uncountable)
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | besegling | beseglings |
| definite | beseglingen | beseglingens | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |