besjæle

Danish

Etymology

From be- +‎ sjæl (soul), after German beseelen.

Pronunciation

  • IPA(key): [b̥eˈɕɛˀlə]

Verb

besjæle (imperative besjæl, infinitive at besjæle, present tense besjæler, past tense besjælede, perfect tense har besjælet)

  1. to animate (give life)
  2. to inspire

Derived terms

References