beväpning
Swedish
Etymology
Noun
beväpning c
- arming (of a person, ship, fortress, or the like)
- armament (set of weapons with which someone or something is equipped)
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | beväpning | beväpnings |
| definite | beväpningen | beväpningens | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |