bieme

Old English

Alternative forms

Etymology

From Proto-West Germanic *baumijā.

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈbi͜yː.me/

Noun

bīeme f

  1. (music) a wooden instrument, especially a horn or trumpet
  2. tablet, billet

Declension

Weak feminine (n-stem):

singular plural
nominative bīeme bīeman
accusative bīeman bīeman
genitive bīeman bīemena
dative bīeman bīemum

Derived terms

Descendants

  • Middle English: beme, beeme, beame, beome, beume, bume
    • English: beme