biläger
Swedish
Etymology
Borrowed from German Beilager. By surface analysis, bi- (“remaining”) + läger.
Noun
biläger n
- (archaic) wedding (of a high-ranking noble)
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | biläger | bilägers |
| definite | bilägret | bilägrets | |
| plural | indefinite | biläger | bilägers |
| definite | bilägren | bilägrens |