blæk
Danish
Etymology
From Old English blæc (“black”).
Noun
blæk n (singular definite blækket, not used in plural form)
Declension
| neuter gender |
singular | |
|---|---|---|
| indefinite | definite | |
| nominative | blæk | blækket |
| genitive | blæks | blækkets |
Descendants
References
- “blæk” in Den Danske Ordbog