brandsegel
Swedish
Etymology
Compound of brand + segel. First attested in 1918.
Noun
brandsegel n
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | brandsegel | brandsegels |
| definite | brandseglet | brandseglets | |
| plural | indefinite | brandsegel | brandsegels |
| definite | brandseglen | brandseglens |