döngel
Turkish
Alternative forms
- töngel
Etymology
From Ottoman Turkish دنگل (döngel, “medlar”).
Noun
döngel (definite accusative döngeli, plural döngeller)
- medlar (fruit and tree)
Declension
| singular | plural | |
|---|---|---|
| nominative | döngel | döngeller |
| definite accusative | döngeli | döngelleri |
| dative | döngele | döngellere |
| locative | döngelde | döngellerde |
| ablative | döngelden | döngellerden |
| genitive | döngelin | döngellerin |