dømme
Danish
Etymology
From Old Norse dǿma. Derived from the noun dom (“verdict”).
Pronunciation
- IPA(key): [ˈd̥œmə]
Verb
dømme (imperative døm, infinitive at dømme, present tense dømmer, past tense dømte, perfect tense har dømt)
- (law) convict
- Han er blevet dømt for uagtsomt manddrab.
- He has been convicted of manslaughter.
- Han er blevet dømt for uagtsomt manddrab.
- (law) sentence
- Han er blevet dømt til fængsel på livstid.
- He has been sentenced to lifetime in prison.
- Han er blevet dømt til fængsel på livstid.
- judge; form an opinion on, especially a negative one
- Om jeg var berettiget i mine handlinger, må eftertiden dømmme.
- Whether I was justified in my actions, posterity must judge.
- Hun opfattede, at landsbyboerne dømte hende for hendes påklædning.
- She perceived that the villagers judged her for her attire.
- Om jeg var berettiget i mine handlinger, må eftertiden dømmme.
Norwegian Bokmål
Etymology
Verb
dømme (imperative døm, present tense dømmer, passive dømmes, simple past dømte, past participle dømt, present participle dømmende)
Derived terms
References
- “dømme” in The Bokmål Dictionary.
Norwegian Nynorsk
Verb
dømme (present tense dømmer, past tense dømde or dømte, past participle dømt, present participle dømmande, imperative døm)
- alternative form of døma