dǫgg
Old Norse
Etymology
From Proto-Germanic *dawwō, from Proto-Indo-European *dʰewh₂- (“smoke, haze”).
Noun
dǫgg f (genitive dǫggvar)
Declension
| feminine | singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | dǫgg | dǫggin | dǫggvar | dǫggvarnar |
| accusative | dǫgg | dǫggina | dǫggvar | dǫggvarnar |
| dative | dǫgg, dǫggu | dǫgginni, dǫggunni | dǫggum | dǫggunum |
| genitive | dǫggvar | dǫggvarinnar | dǫggva | dǫggvanna |
Derived terms
Descendants
Verb
dǫgg