davetiye
Turkish
Etymology
From Ottoman Turkish دعوتیه (da'vetiye).
Pronunciation
- IPA(key): /daː.ve.tiˈje/
Noun
davetiye (definite accusative davetiyeyi, plural davetiyeler)
Declension
singular | plural | |
---|---|---|
nominative | davetiye | davetiyeler |
definite accusative | davetiyeyi | davetiyeleri |
dative | davetiyeye | davetiyelere |
locative | davetiyede | davetiyelerde |
ablative | davetiyeden | davetiyelerden |
genitive | davetiyenin | davetiyelerin |