dediță
Romanian
Etymology
Borrowed from Old Church Slavonic дедица (dedica).
Noun
dediță f (plural dedițe)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | ||
| nominative-accusative | dediță | dedița | dedițe | dedițele | |
| genitive-dative | dedițe | dediței | dedițe | dedițelor | |
| vocative | dediță, dedițo | dedițelor | |||