defăimare
Romanian
Etymology
Noun
defăimare f (plural defăimări)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | ||
| nominative-accusative | defăimare | defăimarea | defăimări | defăimările | |
| genitive-dative | defăimări | defăimării | defăimări | defăimărilor | |
| vocative | defăimare, defăimareo | defăimărilor | |||