demend

Old English

Etymology

From dēman +‎ -end.

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈdeː.mend/

Noun

dēmend m

  1. (poetic) judge

Declension

Strong nd-stem:

singular plural
nominative dēmend dēmend, dēmende, dēmendas
accusative dēmend dēmend, dēmende, dēmendas
genitive dēmendes dēmendra
dative dēmende dēmendum

Synonyms