deranjare
Romanian
Etymology
Noun
deranjare f (plural deranjări)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | ||
| nominative-accusative | deranjare | deranjarea | deranjări | deranjările | |
| genitive-dative | deranjări | deranjării | deranjări | deranjărilor | |
| vocative | deranjare, deranjareo | deranjărilor | |||