desăvârșire

Romanian

Etymology

From desăvârși +‎ -re.

Noun

desăvârșire f (plural desăvârșiri)

  1. perfection

Declension

Declension of desăvârșire
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative-accusative desăvârșire desăvârșirea desăvârșiri desăvârșirile
genitive-dative desăvârșiri desăvârșirii desăvârșiri desăvârșirilor
vocative desăvârșire, desăvârșireo desăvârșirilor