deuteriu
Romanian
Etymology
Borrowed from French deutérium.
Noun
deuteriu n (uncountable)
Declension
| singular only | indefinite | definite |
|---|---|---|
| nominative-accusative | deuteriu | deuteriul |
| genitive-dative | deuteriu | deuteriului |
| vocative | deuteriule | |
Borrowed from French deutérium.
deuteriu n (uncountable)
| singular only | indefinite | definite |
|---|---|---|
| nominative-accusative | deuteriu | deuteriul |
| genitive-dative | deuteriu | deuteriului |
| vocative | deuteriule | |