dihotomie
Romanian
Etymology
Borrowed from French dichotomie.
Noun
dihotomie f (plural dihotomii)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | ||
| nominative-accusative | dihotomie | dihotomia | dihotomii | dihotomiile | |
| genitive-dative | dihotomii | dihotomiei | dihotomii | dihotomiilor | |
| vocative | dihotomie, dihotomio | dihotomiilor | |||