dikeskörning
Swedish
Etymology
dike (“ditch”) + -s- + körning (“driving”)
Noun
dikeskörning c
- an instance of accidentally driving into the ditch (or off the road more generally)
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | dikeskörning | dikeskörnings |
| definite | dikeskörningen | dikeskörningens | |
| plural | indefinite | dikeskörningar | dikeskörningars |
| definite | dikeskörningarna | dikeskörningarnas |