divexatus

Latin

Etymology

Perfect passive participle of dīvexō.

Participle

dīvexātus (feminine dīvexāta, neuter dīvexātum); first/second-declension participle

  1. harassed

Declension

First/second-declension adjective.

singular plural
masculine feminine neuter masculine feminine neuter
nominative dīvexātus dīvexāta dīvexātum dīvexātī dīvexātae dīvexāta
genitive dīvexātī dīvexātae dīvexātī dīvexātōrum dīvexātārum dīvexātōrum
dative dīvexātō dīvexātae dīvexātō dīvexātīs
accusative dīvexātum dīvexātam dīvexātum dīvexātōs dīvexātās dīvexāta
ablative dīvexātō dīvexātā dīvexātō dīvexātīs
vocative dīvexāte dīvexāta dīvexātum dīvexātī dīvexātae dīvexāta