drapel
Romanian
Etymology
Borrowed from Italian drappello.
Noun
drapel n (plural drapele)
Declension
singular | plural | ||||
---|---|---|---|---|---|
indefinite | definite | indefinite | definite | ||
nominative-accusative | drapel | drapelul | drapele | drapelele | |
genitive-dative | drapel | drapelului | drapele | drapelelor | |
vocative | drapelule | drapelelor |