dreman
Old English
Pronunciation
- IPA(key): /ˈdreː.mɑn/
Verb
drēman
- alternative form of drīeman
Conjugation
Conjugation of drēman (weak, class 1)
| infinitive | drēman | drēmenne |
|---|---|---|
| indicative mood | present tense | past tense |
| first person singular | drēme | drēmde |
| second person singular | drēmest, drēmst | drēmdest |
| third person singular | drēmeþ, drēmþ | drēmde |
| plural | drēmaþ | drēmdon |
| subjunctive | present tense | past tense |
| singular | drēme | drēmde |
| plural | drēmen | drēmden |
| imperative | ||
| singular | drēm | |
| plural | drēmaþ | |
| participle | present | past |
| drēmende | (ġe)drēmed | |