dryck
Swedish
Etymology
From Old Swedish drykker, from Old Norse drykkr, from Proto-Germanic *drunkiz.
Pronunciation
- IPA(key): /drʏk/
Audio: (file)
Noun
dryck c
Usage notes
Often turns into dryckes- in compounds.
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | dryck | drycks |
| definite | drycken | dryckens | |
| plural | indefinite | drycker | dryckers |
| definite | dryckerna | dryckernas |
Derived terms
- dryckeshorn
- dryckeskärl
- dryckeslag
- dryckessed
- dryckesvana
- dryckesvara
- dryckesvisa
- dryckjom
- energidryck
- funktionsdryck
- spritdryck