dyrplager

Danish

Etymology

From dyr +‎ plage +‎ -er.

Noun

dyrplager c (singular definite dyrplageren, plural indefinite dyrplagere)

  1. animal abuser
    Synonym: dyremishandler

Declension

Declension of dyrplager
common
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative dyrplager dyrplageren dyrplagere dyrplagerne
genitive dyrplagers dyrplagerens dyrplageres dyrplagernes

References