ekkje

Norwegian Nynorsk

Etymology

Inherited from Old Norse ekkja (widow), from Proto-Germanic *ainakjǭ. Early attestations have a diphthong (Eicki (1646) and Eike (1749)), similar to ekorn.

Noun

ekkje f (definite singular ekkja, indefinite plural ekkjor or ekkju or ekkjer, definite plural ekkjorne or ekkjone or ekkjun or ekkjene)

  1. (dialectal) alternative form of enke (widow)

References

  • “ekkja” in Ivar Aasen (1873) Norsk Ordbog med dansk Forklaring
  • Torleiv Hannaas (1915) Ældre norske Sprogminder : Christen Jensøns Den Norske Dictionarium (in Norwegian Nynorsk), page 19
  • Erik Pontoppidan (1749) Glossarium Norvagicum (in Danish), page 43