ekkje
Norwegian Nynorsk
Etymology
Inherited from Old Norse ekkja (“widow”), from Proto-Germanic *ainakjǭ. Early attestations have a diphthong (Eicki (1646) and Eike (1749)), similar to ekorn.
Noun
ekkje f (definite singular ekkja, indefinite plural ekkjor or ekkju or ekkjer, definite plural ekkjorne or ekkjone or ekkjun or ekkjene)
- (dialectal) alternative form of enke (“widow”)
References
- “ekkja” in Ivar Aasen (1873) Norsk Ordbog med dansk Forklaring
- Torleiv Hannaas (1915) Ældre norske Sprogminder : Christen Jensøns Den Norske Dictionarium (in Norwegian Nynorsk), page 19
- Erik Pontoppidan (1749) Glossarium Norvagicum (in Danish), page 43