enigmă
Romanian
Etymology
Borrowed from French énigme, from Latin aenigma.
Noun
enigmă f (plural enigme)
Declension
singular | plural | ||||
---|---|---|---|---|---|
indefinite | definite | indefinite | definite | ||
nominative-accusative | enigmă | enigma | enigme | enigmele | |
genitive-dative | enigme | enigmei | enigme | enigmelor | |
vocative | enigmă, enigmo | enigmelor |