foedatus
Latin
Etymology
Perfect passive participle of foedō.
Participle
foedātus (feminine foedāta, neuter foedātum); first/second-declension participle
Declension
First/second-declension adjective.
| singular | plural | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| masculine | feminine | neuter | masculine | feminine | neuter | ||
| nominative | foedātus | foedāta | foedātum | foedātī | foedātae | foedāta | |
| genitive | foedātī | foedātae | foedātī | foedātōrum | foedātārum | foedātōrum | |
| dative | foedātō | foedātae | foedātō | foedātīs | |||
| accusative | foedātum | foedātam | foedātum | foedātōs | foedātās | foedāta | |
| ablative | foedātō | foedātā | foedātō | foedātīs | |||
| vocative | foedāte | foedāta | foedātum | foedātī | foedātae | foedāta | |