forbedre

Danish

Etymology

for- +‎ bedre

Verb

forbedre (imperative forbedre, infinitive at forbedre, present tense forbedrer, past tense forbedrede, perfect tense har forbedret)

  1. improve

Conjugation

Conjugation of forbedre
active passive
present forbedrer forbedres
past forbedrede forbedredes
infinitive forbedre forbedres
imperative forbedre
participle
present forbedrende
past forbedret
(auxiliary verb have)
gerund forbedren

Norwegian Bokmål

Etymology

From for- +‎ bedre, after Middle Low German vorbeteren.

Verb

forbedre (imperative forbedr or forbedre, present tense forbedrer, simple past and past participle forbedra or forbedret)

  1. to improve (make something better)
  2. (reflexive: forbedre seg) to improve oneself

Derived terms

See also

References