forspillan
Old English
Alternative forms
Etymology
Inherited from Proto-West Germanic *furispilþijan. Equivalent to for- + spillan.
Pronunciation
- IPA(key): /forˈspil.lɑn/, [forˈspiɫ.ɫɑn]
Verb
forspillan
Conjugation
Conjugation of forspillan (weak, class 1)
| infinitive | forspillan | forspillenne |
|---|---|---|
| indicative mood | present tense | past tense |
| first person singular | forspille | forspilde |
| second person singular | forspillest, forspilst | forspildest |
| third person singular | forspilleþ, forspilþ | forspilde |
| plural | forspillaþ | forspildon |
| subjunctive | present tense | past tense |
| singular | forspille | forspilde |
| plural | forspillen | forspilden |
| imperative | ||
| singular | forspil | |
| plural | forspillaþ | |
| participle | present | past |
| forspillende | forspilled | |
Antonyms
Descendants
- Middle English: forspillen
- English: forspill