fremtræde

Danish

Etymology

From frem +‎ træde.

Verb

fremtræde (imperative fremtræd, infinitive at fremtræde, present tense fremtræder, past tense fremtrådte, perfect tense fremtrådt)

  1. to look, seem (a certain way)
    1. (figurative) to conduct oneself (a certain way)
  2. to appear, emerge

Conjugation

Conjugation of fremtræde
active passive
present fremtræder
past fremtrådte
infinitive fremtræde
imperative fremtræd
participle
present fremtrædende
past fremtrådt
(auxiliary verb have or være)
gerund fremtræden

Derived terms

  • fremtræden
  • fremtrædelse

References