generalguvernör
Swedish
Etymology
general + guvernör. Attested since 1594.
Noun
generalguvernör c
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | generalguvernör | generalguvernörs |
| definite | generalguvernören | generalguvernörens | |
| plural | indefinite | generalguvernörer | generalguvernörers |
| definite | generalguvernörerna | generalguvernörernas |