geschiedkunde

Dutch

Etymology

From geschieden +‎ -kunde.

Pronunciation

  • IPA(key): [ɣəˈsxitˌkʏn.də]
  • Audio:(file)
  • Hyphenation: ge‧schied‧kun‧de

Noun

geschiedkunde f (uncountable)

  1. history (the branch of knowledge that studies the past)
    Synonym: geschiedenis

Derived terms

  • geschiedkundig

See also