grundpelare
Swedish
Etymology
Compound of grund (“foundation”) + pelare.
Noun
grundpelare c
- (figurative) pillar, cornerstone
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | grundpelare | grundpelares |
| definite | grundpelaren | grundpelarens | |
| plural | indefinite | grundpelare | grundpelares |
| definite | grundpelarna | grundpelarnas |